NYT! Bliv medejer af Finca El*Doradito ApS. (januar 2010). Vi tilbyder nu
køb af indskudsbeviser som en mulighed for at være med i vort initiativ. Læs mere her.
Finca El*Doradito ApS. blev dannet i januar 2007.
Projektet handler om at
etablere en kaffefinca (eller kaffefarm, om man
vil) i det nordlige Nicaragua.
Her dyrker vi vores egen kvalitetskaffe og bidrager samtidig til at bevare en flot højlandsregnskov. Der er det særlige ved kaffe, som dyrkes på traditionel vis i højlandet, at planterne gror under skygge, hvilket betyder at man lader en del store træer stå, så kaffen modnes langsomt og får en bedre kvalitet. Det betyder også at en høj biodiversitet forbliver intakt - altså at mange dyre- og plantearter kan leve i kaffefincaen. Det er et af de få områder, hvor produktion og naturbevarelse går hånd i hånd.
I løbet af 2008 er flere jordhandler gået på plads, og vi har erhvervet tre konkrete stykker jord, som ligger tæt på hinanden.
Herefter er planen - udover kaffedyrkning - at starte forskellige andre aktiviteter op, bl.a. turisme, og vi håber med tiden at få bygget et mindre hotel, så man kan rejse over og holde ferie på fincaen.
Læs Potentialer, hvor vi beskriver nogle af de muligheder for interessante aktiviteter, vi har planer om at sætte i værk.
På vores nyhedsblog kan man følge med i processen, samt læse nyheder som omhandler kaffe, miljø og/eller forhold generelt i Nicaragua.
I fotogalleriet præsenterer vi billeder fra området omkring El Doradito, inklusive nogle af de fincaer, vi igennem længere tid havde i kikkerten som mulige købsemner - og som vi endte med at erhverve.
I juni 2008 dannedes som en "udløber" af anpartsselskabets aktiviteter Venskabsforeningen Amigos de El Doradito, som har sin egen afdeling her på hjemmesiden.