logo
Kaffelabel

Den lille gyldne bønne

Kend din kaffe - dyrk den selv! - i højlandet i Nicaragua

NYT: Kaffekontrakt 2012
Det er stadig muligt at bestille kaffe fra Finca El*Doradito, høsten 2012/13. Vi indhenter forudbestillinger inden høsten, så vi ved, hvor meget kaffe vi kan tage hjem. Læs mere her.

Finca El*Doradito ApS. blev dannet i januar 2007.
Anpartsselskabet ejer en kaffefinca (eller kaffefarm, om man vil) i det nordlige Nicaragua.

Her dyrker vi vores egen kvalitetskaffe og bidrager samtidig til at bevare en flot højlandsregnskov. Der er det særlige ved kaffe, som dyrkes på traditionel vis i højlandet, at planterne gror under skygge, hvilket betyder at man lader en del store træer stå, så kaffen modnes langsomt og får en bedre kvalitet. Det betyder også at en høj biodiversitet forbliver intakt - altså at mange dyre- og plantearter kan leve i kaffefincaen. Det er et af de få områder, hvor produktion og naturbevarelse går hånd i hånd.

Fincaen består af to arealer, som ligger tæt på hinanden.

Det er planen - udover at dyrke kaffe - at starte forskellige andre aktiviteter op, bl.a. turisme, og vi håber med tiden at få bygget et mindre hotel, hvor vi vil kunne tilbyde autentiske oplevelser med regnskovsnatur og kaffeproduktion.

Læs Potentialer, hvor vi beskriver nogle af de muligheder for interessante aktiviteter, vi har planer om at sætte i værk.

På vores nyhedsblog kan man følge med i processen, samt læse nyheder som omhandler kaffe, miljø og/eller forhold generelt i Nicaragua.

I fotogalleriet præsenterer vi billeder fra området omkring El Doradito, inklusive nogle af de fincaer, vi igennem længere tid havde i kikkerten som mulige købsemner - og som vi endte med at erhverve.

I juni 2008 dannedes som en "udløber" af anpartsselskabets aktiviteter Venskabsforeningen Amigos de El Doradito, der udfører sociale projekter i Murra Kommune (hvor El Doradito ligger), og som har sin egen afdeling her på hjemmesiden.

Vi søger flere medlemmer både til Venskabsforeningen og Anpartsselskabet. Det er således muligt at blive medejer af Finca El*Doradito ApS. - vi tilbyder køb af indskudsbeviser som en mulighed for at være med i vort projekt. Læs mere her.


Vi samarbejder om produktionen og høsten af kaffen med kooperativet PROCOCER:PROCOCER
Vi samarbejder om ristning og pakning af kaffen med kaffeagenterne.dk:kaffeagenterne.dk
.
TEKSTER & BILLEDER:
© Finca El*Doradito ApS. 2007-12
Layout J.P. Kjeldsen, ornit.dk
 
Finca El*Doradito ApS. · · · Højstrupvej 9, 7741 Frøstrup · · · Telf.: 4159 6539 · · · Email: (klik her)